Et hegn kan desuden skabe en tydelig inddeling, hvis man ønsker at afgrænse dele af sin have med hegnspæle og hegn fra resten, fx til en køkkenhave, legeplads eller hønsegård. Med andre ord kan du på den måde tilføje personlighed og stil til et udendørs rum i haven.
På denne side finder du et væld af brugbare informationer om hegn, hegnspæle, porte og meget mere.
Hvad er en hegnspæl?
En hegnspæl er en pæl eller stolpe, der anvendes til et hegn. Hegnspælen har den ene ende placeret solidt i jorden og er forbundet med en række andre hegnspæle med fx brædder, pilegrene eller stålnet, som til sammen danner et sammenhængende hegn.
Der findes hegnspæle i forskellige materialer og højder.
Sådan bygger du dit eget hegn
Du kan med god planlægning og de rigtige materialer bygge dit eget havehegn, så det holder i mange år. Det er dog vigtigt, at du forbereder dig ordentligt.
Hegnspælene fungerer som skelettet i dit hegn. De er med andre ord selve fundamentet i dit hegn, og det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at de står stabilt og lige, så de kan holde resten af hegnet samtidig med, at hegnet står smukt og lige.
Sådan sættes hegnspæle uden beton
Det er en myte, at hegnspæle skal støbes i beton. Du behøver nemlig ikke støbe hegnspælene i beton. Ikke så længe du graver pælene min. 90 cm ned i jorden og stabiliserer med forskallingsbrædder. Glem heller ikke at lave et plant underlag i bunden af hullet til hegnspælene.
For at sikre dig den samme afstand mellem hegnspælene kan du desuden bruge et såkaldt afstandsbræt. Læg afstandsbrættet mellem forrige pæl og den nye pæl, så afstanden mellem hver pæl bliver ens. Stil din hegnspæl i lod med 3 mm til snoren og læg ca. 15-20 cm jord omkring hegnspælen. Stamp jorden og tjek, at pælen er i lod.
Fortsæt med denne rutine, indtil du mangler ca. 15-20 cm. Montér et forskallingsbræt på hver side af hegnspælen op til 10 cm under jorden og på tværs af det kommende hegn. Fyld det sidste jord i hullet og stamp det fast.
Det anbefales, at man er to personer om at sætte hegnspælene. Den ene skovler jord i hullet og stamper, og den anden sikrer, at hegnspælen står stabilt og er i lod.
Hvis man ene mand skal sætte hegnspæle i lod, kan man med fordel fastgøre to vaterpas til stolpen på to sider, så de danner et hjørne. På den måde kan man have hænderne fri og se begge vaterpas samtidig.
Til at sætte hegnspæle, skal du bruge:
- Skovl
- Afstandsbræt
- Lodstok
- Trykimprægnerede forskallingsbrædder 19x100mm
- Rustfrie skruer i 4,5 x 60 mm
Sådan gør du trin for trin:
- Fjern planterester og eventuelle gamle hegnspæle. De gamle hegnspæle kan du forholdsvist let fjerne med et bræt som vægtstang
- Gør jorden i bunden af hullet plant
- Læg et afstandsbræt mellem den forrige hegnspæl og den nye hegnspæl
- Stil din hegnspæl i lod og med 3 mm til din snor
- Læg forsigtigt 15-20 cm jord om hegnspælen
- Stamp jorden grundigt
- Kontroler, at hegnspælen står, hvor den skal og er i lod
- Fyld 15-20 cm mere jord i hullet
- Stamp jorden igen
- Fortsæt proceduren, hvor du tjekker at hegnspælen står, hvor den skal, og du fylder jord på og stamper jorden. Dette gøres, indtil der mangler ca. 15-20 cm
- Montér forskallingsbrædder på 40-45 cm på hver side af stolpen op til 10 cm under jorden. Brug 4 rustfrie skruer pr. side
- Forskallingsbrædderne skal monteres på tværs af det kommende hegn for at give maksimal stabilitet
- Fyld det sidste jord i hullet og stamp det godt
Sådan bruger du en snor, når du sætter hegn
Når du skal sætte hegnspæle til dit havehegn, er det en stor hjælp at bruge en snor. Den hjælper dig med at sikre, at du sætter dine hegnspæle til dit havehegn på en lige linje. Det er dog vigtigt, at du ikke skubber til snoren for hver pæl. En klassisk begynderfejl er nemlig, at man trykker snoren en smule for hver stolpe, hvilket betyder, at man ender op med et skævt hegn. Det er surt at skulle starte forfra eller at skulle kigge på et skævt hegn i årevis.
Materialer, du skal bruge til at sætte hegn med snor:
- Murersnor
- Skruer
- 3 mm plade – fx i masonit
Sådan gør du trin for trin:
- Skru en skrue i den første pæl nede ved jorden
- Bind snoren fast på skruen.
- Skru endnu en skrue i hegnspælen i samme højde i den anden ende
- Spænd snoren op og bind den på denne skrue
- Skru en 3 mm masonitplade fast mellem snoren og stolpen på begge stolper
- Nu kan du sætte dine stolper i jorden og med en masonitbrik sikre, at de er 3 mm fra snoren.
Sådan får du helt lodrette hegnspæle til dit hegn
Et skævt hegn er et grimt hegn. Inden du monterer brædder, rammer eller rafter på dit hegn, skal du dobbelttjekke, at alle hegnspæle står 100% lige. Selvom hegnspælene burde stå lige, hvis du har fulgt den korrekte fremgangsmåde, kan der alligevel være opstået små afvigelser. For at sikre, at stolperne er fuldstændig lodrette, kan du derfor fæstne dem med forskallingsbrædder. På den måde kan du få helt styr på hegnspælene, når du skal montere brædder, rafter eller rammehegn.
Igen er det en god ide at være to om arbejdet, hvor den ene sætter pælene i lod, og den anden skruer brædderne fast.
Materialer, du skal bruge:
- Lange forskallingsbrædder
- Skruer
- Lodstok/vaterpas
Sådan gør du trin for trin:
- Montér en hjælpeskrue på bagsiden af den første pæl 20-30 cm under toppen
- Læn dit forskalningsbræt af på skruen
- Skru den anden ende af forskallingsbrættet fast i bunden af næste pæl
- Sæt nu første pæl helt i lod og skru derefter forskallingsbrættet fast i hegnspælen
- Du har nu sikret, at første pæl står helt i lod
- Ved den anden pæl monterer du igen en hjælpeskrue 20-30 cm under toppen
- Læg et forskallingsbræt af på hjælpeskruen og skru den fast i første pæl
- Sæt den anden hegnspæl helt i lod og skru forskallingsbrættet fast i pælen
- Du har nu sikret den anden hegnspæl og kan fortsætte efter samme princip med resten af hegnspælene.
Sådan skærer du stolperne af i den rette højde
Hvilken højde skal dit hegn have? Det vigtigste er næsten, at højden på hegnet er den samme. Skær derfor stolperne til, så de har præcist samme højde.
Start med at markere den ønskede højde på den første stolpe. Sæt en klemmetang eller skruetvinge op til stregen og læg dit vaterpas derpå. Brug vaterpasset til at afmærke på næste stolpe under vaterpasset. Gentag rutinen på de øvrige stolper og før stregen fra forsiden af stolperne om på siden med en tømrervinkel. Brug evt. hjælpebrædder som guide for din sav, når du skal skære stolperne af.
NB! For at få en helt vandret højde på dit hegn, er det vigtigt, at hegnspælene sættes i jorden i fuld længde og først skæres af bagefter.
Sådan sættes hegnspæl med beton
Hvis dit hegn skal kunne tåle ekstra belastning, kan det være en ide at sætte hegnspælene med beton. Skal du støbe en hegnspæl fast i jorden til fx et have- eller kreaturhegn, er det vigtigt, at du husker at komme jord omkring pælen, inden du hælder betonen i. Hvis ikke kan du risikere, at der samler sig vand ved bunden af pælen, hvilket kan få hegnspælene til at rådne nedefra.
Du skal bruge disse materialer:
- En skovl
- Tørbeton eller almindelig beton til at støbe med
Sådan gør du trin for trin:
- Ret hegnspælen ind, så den er i lod
- Kom 15-20 cm jord omkring pælen og stamp det godt
- Tjek igen, at hegnspælen står i lod
- Kom yderligere 15-20 cm jord omkring hegnspælen og stamp det godt
- Hæld derefter tørbeton i hullet, men efterlad minimum 10 centimer op til jordniveau
- Stamp herefter betonen godt
- Hæld et par liter vand over betonen
- Dæk til med jord.
Hvilken slags hegnspæl skal jeg vælge?
Der findes mange forskellige slags hegnspæle. Der er fordele og ulemper ved de fleste, og dertil kommer, at økonomi og smag også påvirker valget.
Nedenfor finder du en oversigt over de mest populære typer hegnspæle.
Hegnspæle af træ
Træ er oplagt at bruge som materiale, når der skal sættes hegnspæle til hegn og plankeværk. Hegnspæle af træ er smukke og klassiske, og derfor er der mange, som foretrækker at bruge træ til deres hegn. Træ er dog et naturligt materiale, og det vil have en begrænset levetid, hvis det er i direkte kontakt med jorden.
Nedbrydning kan undgås ved at overfladebehandle træet eller ved at tilpasse konstruktionen.
Hvilke fordele og ulemper er der ved stolper af træ i jorden?
Træ er et byggemateriale med mange gode egenskaber. Det er let tilgængeligt, nemt at bearbejde og har en god styrke og holdbarhed. Dertil kommer, at det er et naturligt og smukt materiale. De gode egenskaber har gjort det til et populært materiale til hegnspæle, hegn og plankeværker.
Mange hegnspæle og hegn er udført af træ, der er sat direkte i jorden. Men når træet er i direkte jordkontakt, bliver holdbarheden mærkbart kortere, da den konstante påvirkning af fugten fra jorden, skaber grobund for råd og svamp. Derved går træet til grunde og konstruktionen bliver ustabil.
Du kan forlænge livstiden på dine hegnspæne af træ ved at overfladebehandle dem eller ved at vælge stolpetyper, der er mere robuste.
Sådan overfladebehandler du dine hegnspæle
Når det kommer til hegnspæle, er der flere måder at overfladebehandle på. Nogen kommer med overfladebehandling, andre skal du selv overfladebehandle:
- Imprægnering med træbeskyttelse
- Trykimprægnering. Træet køber du trykimprægneret fra forhandleren
- Træbeskyttelse
Vælger du at købe ubehandlet træ, vil du kunne forlænge træets holdbarhed mærkbart ved at give det en gang træbeskyttelse. Det gælder også for de meget hårdføre træsorter, der har et stort indhold af olie- og garvesyre.
Træbeskyttelse hærder bedst ved temperaturer mellem 10-25 grader. Derfor er det oplagt at sætte træstolper i jorden i sommerhalvåret.
Hegnspæle med trykimprægnering
Hegnspæle af trykimprægneret træ har som udgangspunkt en længere holdbarhed. Hvis du vælger at købe dine hegnspæle trykimprægneret, er det dog vigtigt, at du sikrer dig, at trykimprægneringen ikke kun ligger i overfladen, men er trængt godt ind i træet.
En måde at sikre dig det på er at vælge trykimprægneret træ, der er mærket NTR Klasse A. Denne slags træ er beregnet til at have jordkontakt og kan holde op til 20-25 år.
Bemærk dog, at trykimprægneret træ mister sin modstandskraft, hvis det bliver bearbejdet efter imprægneringen. Hvad betyder det helt konkret? Ved småbearbejdninger såsom boring af huller, kan du nøjes med at behandle de bearbejdede områder med træbeskyttelse efter bearbejdningen. Men saves eller høvles der af træet, skal det imprægneres på ny, hvis det skal holde lige så godt.
Hegnspæle af Superwood
Det er muligt at købe trykimprægneret træ, som er gennem imprægneret og derfor godt kan forarbejdes, uden det kræver efterbehandling. Denne slags træ går under betegnelsen Superwood og er imprægneret uden brug af organiske opløsningsmidler og tungmetaller.
Hegnspæle af Superwood er lidt dyrere, men merprisen kan tjenes ind ved den sparede vedligeholdelse og den længere levetid.
Trykimprægneret træ er ikke den mest miljøvenlige løsning. Hvis du vil skåne miljøet, er det oplagt at bruge lidt ekstra penge på at vælge en af de mere modstandsdygtige træsorter.
Problemer med hegnspæle af træ
Da træ er et naturligt materialer, vil hegnspæle af træ, der ikke er trykimprægneret eller ordentligt vedligeholdt kunne få skader.
Skjolder og alger er de første synlige tegn på, at der er ved at udvikle sig råd i træstolper. Hvis der er skjolder og alger på træet, er det tegn på, at der er sket en såkaldt fugtning af træet. Det betyder, at alle de nødvendige faktorer er til stede for, at svamp og andre mikroorganismer kan trives i træværket. Næste skridt er, at der udvikler sig synlige tegn på råd, som typisk bliver synligt lige over jordoverfladen. Hvis der er synligt råd over jorden, er det som regel også tegn på, at der er råd under jorden.
Hvordan får du stolper af træ i jorden til at holde længere?
Er der først kommet råd i træstolperne, er det på tide at skifte dem ud. Både når du skal udskifte eksisterende stolper eller sætte nye, er der nogle tommelfingreregler, som er gode at følge, hvis du vil forlænge levetiden på stolperne.
- Anvend det rigtige træ til stolperne. Brug fx Superwood
- Beskyt træet ved at ændre konstruktionen, så træværket ikke kommer i kontakt med jorden. Se mere under stolpesten.
- Beskyt træet med træbeskyttelse eller anden overfladebehandling.
Hvilke trætyper egner sig til hegnspæle og hegn?
Træets holdbarhed afhænger bl.a. af træets kemiske sammensætning, og om træet er overfladebehandlet. Træsorter med enten et højt indhold af garvesyre eller højt olieindhold har som hovedregel en længere holdbarhed.
Af træsorter, som vokser i Danmark, er egetræ klart den mest holdbare, da den har et stort indhold af garvesyre.
Af udenlandske træsorter findes der en del meget vejrbestandige sorter såsom mahogni, teak cypres og akacie. Karakteristisk for disse træsorter er, at de er meget kompakte og olieholdige. Desværre er de også ret kostbare.
Træstolper i gran eller fyr er billige, men har en begrænset levetid.
Ask og bøg er på ingen måde ikke velegnet til hegnspæle. Selvom det er hårde og stærke træsorter, bliver de let angrebet af svamp og insekter og holder kun omkring fire år i jorden.
Sådan vedligeholder du dit hegn eller plankeværk
Et hegn eller et plankeværk står ude i al slags vejr, året rundt. Det er derfor en god ide at behandle dit nye hegn med træbeskyttelse. På den måde kan hegnets træ holde i mange år. Selvom træet er forbehandlet, bør du give det en afsluttende behandling. Husk at give et ekstra lag træbeskyttelse nær skruer, skrammer, limninger og hjørner.
Havelåger og porte
En havelåge eller port kan være en fin markering af, hvor dit hus og din have begynder. Derfor er det vigtigt, at havelågen eller porten passer til huset.
Der findes mange smukke og solide havelåger og porte, der både kan afgrænse din have på smukkeste vis, samtidig med at de kan åbnes og dermed hurtigt give adgang til din grund.
Hvilke fordele og ulemper er der ved havelåger og porte?
En havelåge eller en port er den første velkomst, du som boligejer kan give dine gæster og dig selv. Den markerer, hvor din grund begynder og kan være med til at fremhæve dit hus. Fra havelågen eller porten har du mulighed for at skabe et smukt kig ind i din have eller på dit hus.
En indbydende beplantning, som fx en smuk duftende rose lige ved havelågen eller porten, kan være med til at gøre ankomsten til dit hus endnu mere indbydende.
En havelåge eller port kan være praktisk, hvis du har fx har hund eller andre husdyr, som du gerne vil holde inde på din grund. Det kan også være praktisk at anskaffe sig en havelåge eller port, hvis du har små børn.
Hvilke typer havelåger og porte findes der?
Velkommen til mit hus! Hvad er det første man møder i dit hus? En gammel slidt havelåge, en knirkende port eller en velholdt havelåge i god kvalitet?
Havelåger og porte varierer meget i form og udseende, og de findes i alt fra det statelige og fornemme udtryk til det mere uformelle, praktiske udseende. Der er derfor rig mulighed for at finde en låge, der passer perfekt til dit hjem og giver dit hjem et personligt præg.
Der findes grundlæggende tre typer havelåger og porte:
- Svinglåge eller svingport
- Dobbeltlåge eller dobbeltport
- Skydelåge eller skydeport
Svinglågen er den mest almindelige havelåge. Dobbeltlågen er to svinglåger, der er sat mod hinanden. Smæklågen er en variant af svinglågen. Den er praktisk, hvis du har børn eller husdyr, du gerne vil holde inde på din grund. De lukker nemlig af sig selv, så man ikke behøver bekymre sig om, hvorvidt havelågen står åben.
En dobbeltlåge er god, hvis du gerne vil have en meget bred havelåge og er også den foretrukne løsning, når det gælder porte.
Skydelågen kræver lidt mere i konstruktion og udførelse, da den også skal have skinner at glide på. Desuden skal der være plads til, at lågen eller porten kan skydes til siden, når den åbner.
Du kan købe færdigproducerede havelåger og porte. Desuden kan du hos nogle producenter få lavet en låge eller port efter mål ud fra producentens udvalg af forskellige dele.
Hvad skal du tænke over, inden du køber en havelåge eller en port?
En låge er ikke bare en låge. Det er også den første ting, der møder besøgende til dit hus, så vælg en havelåge eller en port, der matcher i stil til dit hus.
Derudover bør du overveje, hvilken slags låge, der passer bedst til jeres behov. Læs mere om de forskellige slags havelåger og porte.
Hvilken størrelse er den perfekte til en havelåge?
En havelåge har typisk en bredde på 110-140 cm. Den kan dog sagtens være bredere, men så er det en fordel at vælge en dobbeltlåge. Hvis der skal kunne køre biler gennem en port, bør den være mindst 3 meter bred.
En havelåge har typisk en højde på 90-110 cm. Hvis du ønsker, at den skal skærme af, så der ikke kan kigges ind i haven, skal havelågen have en højde på ca. 180 cm. Porte er typisk 180-200 cm høje.
Enten er der allerede en åbning, hvor lågen eller porten skal placeres, eller også skal du lave en åbning. Overvej, hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere åbningen i forhold til adgangsforhold.
Det er godt at have en klar idé om, hvilket formål din havelåge skal tjene, inden du anskaffer dig en. Nogle havelåger er blot en markering af, hvor haven eller grunden begynder, mens andre havelåger tjener et mere praktisk formål.
Hvilke materialer passer til en havelåge eller en port?
En havelåge eller port kan være både bred og tung, så derfor skal du sørge for at vælge gode beslag og hængsler, så selv en tung og solid havelåge eller port forholdsvis nemt kan åbnes.
Havelåger og porte er typisk lavet af:
- Træ
- Smedejern
- Rustfrit stål
Der findes mange egnede træsorter til især havelåger. Fx gran, fyr, eg, lærk og flettet pil egner sig. Porte kan også opføres i træ, men ses oftest i jern eller stål.
Havelåger og porte af træ bør overfladebehandles med træbeskyttelse for at gøre dem mere modstandsdygtig over for vind og vejr.
En havelåge af smedejern er ofte galvaniseret og herefter lakeret for at modvirke rust. Når jernet skal galvaniseres, sænkes det ned i et kar med varm flydende zink, og derefter bliver lågen eller porten lakeret, oftest sort.
En havelåge eller port af rustfrit stål er lavet af en type stål, der har fået en behandling, så det ikke ruster. Låger og porte af rustfrit stål kan derfor både være ubehandlede eller malet.
Hvad koster en havelåge?
Der kan være meget store udsving i prisen på en havelåge. Du kan få havelåger i trykimprægneret fyrretræ til meget rimelige priser, og så kan du få luksus havelåger i smedejern, der koster væsentlig mere.
Tænk på, at en havelåge skal kunne holde til noget, da den ikke alene benyttes ofte men også er ude i al slags vejr. Dertil kommer, at den giver besøgende et førstehåndsindtryk af dit hjem.
Hvad koster en ejendomsport?
En ejendomsport findes i forskellige prislejer.
I den billige ende finder du helt enkle porte i trykimprægneret træ, og i den anden ende af skalaen findes automatiske porte og smedejernsporte med udsmykninger.
Hvor meget vedligeholdelse kræver havelåger og porte?
Havelåger og porte af træ skal vedligeholdes hvert tredje til femte år for at forhindre, at de går til grunde af råd og svamp forårsaget af fugt og vand.
Havelåger og porte af smedejern eller rustfrit stål er langt hen ad vejen vedligeholdelsesfrie, men der kan med tiden komme en større brist i jernet eller stålet, så metallet begynde at ruste eller korrodere.
Du skal huske at holde øje med, i hvilken stand de mindre dele som hængsler og beslag er, da de med tiden også kan trænge til vedligeholdelse.
Hvilket tilbehør kan du få til havelåger og porte?
Du kan købe ekstra udstyr til de fleste havelåger og porte. En låge eller port af smedejern og rustfrit stål kan du sætte flere detaljer på, eller de kan foroven afsluttes med forgyldte spyd, kupler el.lign. Du kan ved flere producenter også få indsat dine initialer, husets eller gårdens navn.
Til porten kan du købe automatik, så porten åbner automatisk, når du kommer kørende i din bil og skal have den igennem. Portautomatik kan både monteres på stolpen i siden af porten eller på muren. Nogle modeller lægges skjult nede i jorden under belægningen. Hvis du vil have portautomatik, skal du sikre dig, at du får et system, som kan håndtere den type og størrelse port, du har valgt.
Plankeværk og faste hegn
Et plankeværk eller fast hegn har den ønskede højde og tæthed med det samme i modsætning til et levende hegn. Til gengæld kræver det mere vedligeholdelse.
Du kan i stor udstrækning selv bestemme, hvilket plankeværk du vil sætte op om din grund, men er det et hegn i skellet, skal du være enig med naboen, før du sætter det op.
Hvilke typer plankeværk og andre faste hegn findes der?
Der findes utallige muligheder for at sætte dit personlige præg på indhegningen af din grund, hvis du ønsker at etablere et plankeværk eller andet fast hegn. De traditionelle plankeværker fås færdiglavet i mange træsorter, udseender og størrelse. Og er du fiks på fingrene, kan du sågar selv bygge et.
Udvalget af færdigproducerede plankeværker og hegn er stort.
Hvilke fordele og ulemper er der ved et plankeværk eller andre typer faste hegn?
Inden du køber et plankeværk eller en anden type fast hegn, såsom et raftehegn, et træhegn eller stakit, bør du overveje, om det er den rigtige løsning til din grund, eller om du med fordel kan vælge en anden form for indhegning, fx en hæk eller en anden form for levende hegn. De faste hegnstyper har sine fordele, men de kræver vedligeholdelse og kan også hurtigt komme til at se lidt kedelige ud.
Fordele ved et plankeværk:
- Det er hurtigt at sætte op
- Det har med det samme den ønskede højde og tæthed
- Det bliver ved med at se ud, som du ønsker det i mange år
- Det kræver ikke lige så meget plads som et levende hegn eller en hæk.
Ulemper ved et plankeværk:
- Det kræver reparation og vedligeholdelse
- Det kan virke lidt kedeligt.
Hvad skal du tænke på, inden du sætter et plankeværk op?
Inden du begynder at undersøge de forskellige muligheder for at etablere et plankeværk, bør du undersøge, om det overhovedet er tilladt at sætte et plankeværk op på din grund, eller om der er specifikke krav til højden på det. Der er nemlig flere steder, hvor der i lokalplanerne er restriktioner på hvilke former for hegn der må anvendes. Der kan også være retningslinjer i grundejerforeningens bestemmelse.
Skal du placere et plankeværk i skellet til naboen, skal I være enige, og naboen skal betale halvdelen af plankeværket. Det er udgangspunktet, men der kan være andre forhold som gør sig gældende.
Begynd hernæst at se på, hvad det primære formål med plankeværket er. Her er et overblik over nogle af de spørgsmål, du skal have tænkt over, inden du sætter et plankeværk op:
- Skal det skærme for indkig eller støj? Eller begge dele?
- Er plankeværket blot en indhegning?
- Skal det holde hund eller andre husdyr inde?
- Hvordan er forholdene, hvor plankeværket skal sættes op?
- Hvor langt og højt skal plankeværket være?
- Hvilke materialer skal plankeværket laves af?
- Hvordan skal plankeværket konstrueres?
Hvor højt og langt skal plankeværket være?
Mål op, hvor langt plankeværket skal være, og regn ud, om det skal deles op i flere moduler. Er længden fx 12 meter, kan du lave et plankeværk med 10 moduler på 120 cm. Et plankeværk med lige lange moduler bliver mest vellykket at se på.
Undersøg også, om der er forhindringer på strækningen. Kan du lave hegnet lige, eller skal det gå omkring nogle forhindringer, så du skal bruge flere moduler? Det kan også være, at grunden skråner, så hegnet skal være højere nogle steder, for at det ser lige højt ud i hele sin længde. Måske skal hegnet bygges sammen med carporten, eller der skal være plads til en havelåge.
En højde på 180 cm er passende og hindrer indkig. Ifølge hegnsloven må et plankeværk sat i fælleshegn ikke overstige 2 meter uden naboens samtykke. Vælger du at sætte et plankeværk som ”eget hegn” – altså et hegn, som ikke står i skellet, men ved siden af dit og naboens fælleshegn, må plankeværket ikke være højere end 1,8 meter + afstanden til skel. Det vil sige, at du må have et plankeværk, der er 2,2 meter højt, hvis du placerer det 40 cm fra skel.
Er du i tvivl om, hvor højt du må bygge dit plankeværk, er det en god idé at undersøge nærmere, hvad der står i hegnsloven.
Undersøg, hvad der står i lokalplanen, og nå til enighed med din nabo, hvis plankeværket skal fungere som fælles hegn mellem din og naboens grund.
Hvilket materiale egner sig til et plankeværk?
Et plankeværk kan være lavet af flere forskellige materialer, fx kan det have stolper af beton. Men de fleste plankeværker er dog lavet helt af træ. De mest almindelige træsorter til et plankeværk er:
- Gran
- Fyr
- Eg
- Lærk
- Robinie
- Pil
Derudover kan det træ, du anvender til beklædning af plankeværket, være bearbejdet og skåret på flere forskellige måder i forhold til hegnspæle:
- Bræddehegn
- Lægtehegn
- Rafter med og uden bark
- Pileflet
- Hegnspæle
Du har mulighed for at vælge tilbehør til dit plankeværk. Der findes fx afslutninger til at sætte øverst på plankeværket af fletværk og zinktoppe til stolperne, der både kan være dekorative og samtidig beskytte dem mod vand.
Du kan også vælge at lade planter vokse op ad hegnet. Bl.a. vildvin, efeu, arkitektens trøst eller blomstrende planter som kaprifolie, klematis og klatrerose er velegnet til formålet.
Hvordan får du plankeværket stabilt?
Hvis dit plankeværk skal modstå vind og vejr og ikke mindst holde i mange år, er det vigtigt, at konstruktionen er i orden, og at hegnspælene står stabilt.
Ved selve opbygningen af plankeværket er det vigtigt, at brædder, lægter eller rafter er gjort korrekt fast til stolperne med skruer eller søm. Beklædningen kan enten være en forholdsvis åben konstruktion eller være helt tæt, så man slet ikke kan se igennem den.
Du skal også tage stilling til, om der skal være beklædning på begge sider af plankeværket eller kun på den ene side. Det afhænger af, om plankeværket skal ses fra begge sider, eller om der må have en for- og en bagside.
Brædder til et plankeværk er typisk ca. 16-19 mm tykke og 100 mm bredde. Du kan også vælge lidt smallere brædder, hvilket du vil have et mere elegant udtryk. Du skal dog huske på, at bræddernes størrelse skal passe til afstanden mellem stolperne. Rafter kan fås både høvlede, ru og med bark. Rafter har typisk en diameter fra 5 til 12 cm.
Hvad koster et plankeværk?
Prisen for et plankeværk afhænger både af længde, højde, materialer og ikke mindst, om du selv sætter det op eller får en håndværker til det. Der er stor forskel på priserne på de forskellige træsorter.
Billigere træsorter:
- Fyr
- Gran (herunder trykimprægneret træ)
- Dyrere træsorter:
- Eg
- Robinie
- Teak
- Cedertræ
Hvordan vedligeholder du dit plankeværk?
Et plankeværk af træ kræver vedligeholdelse. Du kan beskytte træet ved hjælp af den måde, plankeværket udføres på – konstruktiv træbeskyttelse, og ved at vedligeholde det med overfladebehandling, maling, olie, eller lign.
Lad ikke regn ødelægge dit hegn eller dine hegnspæle
Når du bygger et plankeværk – uanset om du selv gør det eller får andre til det – er det værd at tænke over, at regnvand skal kunne løbe ned og væk. Det øger plankeværkets holdbarhed.
Det kan bl.a. sikres, ved at alt lodret træ skæres skråt, så vandet kan løbe af og træet derved tørrer hurtigere. En lidt åben beklædning sørger også for, at der kommer ventilation rundt om trækonstruktionen og træbeklædningen.
Sørg under alle omstændigheder for, at der ikke opstår vandfælder, dvs. steder i plankeværket, hvor vandet kan lægge sig og holde træet vådt i en længere periode.
Træ, der er i kontakt med jord, er særligt udsat og vil typisk holde mindre end 10 år alt efter hvilken træsort, du vælger. Det gælder både stolper, der er gravet ned i jorden, og beklædningen tæt på jorden.
Lad træbeklædningen slutte ca. 10-15 cm over jordoverfladen. Så vil den ikke lide overlast på grund af den fugtige jord.
Trykimprægneret træ vil kunne forlænge plankeværkets levetid. Træsorter som eg og robinie klarer sig også forholdsvis godt i jord, men du skal være forberedt på, at stolperne vil kunne rådne op i løbet af 10-20 år.
Du kan overveje at støbe stolpesko, som stolperne monteres på. Det er et større arbejde, men det vil forlænge plankeværkets levetid.
Brug overfladebehandling til dit hegn eller plankeværk!
Du kan beskytte plankeværket eller dit hegn ved at overfladebehandle det med træbeskyttelse. Dermed beskytter du det mod vejr og mod råd og svampeangreb. Du kan få træbeskyttelse med eller uden farve. Behandler du træet med træbeskyttelse uden farve, vil træets struktur stadig tydeligt kunne ses.
Behandler du plankeværket med træbeskyttelse med pigment (heldækkende), vil du ikke kunne se træets struktur så tydeligt. Et plankeværk eller et hegn skal overfladebehandles hvert tredje til femte år afhængigt af, hvor udsat det står, og hvilken type træbeskyttelse du bruger. Træbeskyttelse med pigment giver større beskyttelse mod solens UV-stråler
Når du får materialerne til plankeværket hjem, og før du sætter det op, er det en god idé at give træet træbeskyttelse. På det tidspunkt har du mulighed for at behandle alle sider af træet.
NB! Vær særlig omhyggelig med træets ender. Endetræ suger 100 gange mere vand og fugt til sig end træets sider. Du kan fx behandle træet med klar træbeskyttelse. Så kan du altid senere give plankeværket en farve, hvis du vil det.
Hvilke love og regler gælder for plankeværker?
Hvis du skal sætte et plankeværk op i skellet til naboen, skal du som udgangspunkt være enig med din nabo om udformningen, Som udgangspunkt deler du og din nabo udgifterne til et plankeværk imellem jeres grunde, men ønsker den ene part et dyrere hegn end den anden, kan I lave en aftale om, at den ene part betaler en større andel end den anden part.